Sadelunderlag findes i utallige former, farver og designs. Det vigtigste du skal tænke over når du køber nyt underlag er hvilken sadel det skal passe til. Der findes dressurunderlag, kombiunderlag og underlag som er udskåret efter sadlens form. Du skal også vide hvilken størrelse du skal bruge til din hest. Underlagene kommer både i størrelse pony og full, men også i størrelser som hedder 15” (shetlænder), 16” (pony) eller 17” (cob/full). Rider du i en dressursadel skal du vælge et dressurunderlag som passer til den lange og lige sadelklap som er på en dressursadel. Rider du i en kombineret sadel eller en springsadel skal du vælge et kombineret underlag som passer til den korte og mere formede sadelklap. Mange islænderryttere rider med underlag som er formet efter islændersadlen.
Et sadelpad hjælper til at fordele trykket fra sadlen, være stødabsorberende og skåne hestens ryg. Hos os finder du et udvalg af forskellige sadelpads i forskellige materialer. Du kan finde sadelpads med lammeskind, gele og skum.